En risikovurdering er grundlaget for at vælge de rigtige brandsikringsforanstaltninger. Den skal identificere, hvad der kan gå galt, hvor konsekvensen kan blive størst, og hvilke barrierer der skal være på plads før arbejdet eller driften fortsætter.
Ved varmt arbejde indgår risikovurdering direkte i DBI's brandvagtskursus og i planlægningen efter BtV10. [1]
Risikovurdering før varmt arbejde
Før varmt arbejde bør arbejdsstedet vurderes med fokus på både synlige og skjulte brandveje. DBI's aftaleblanket kræver blandt andet opmærksomhed på brændbare materialer og støv, revner og åbninger, særlige bygningskonstruktioner, ventilationsanlæg, oplag, slukningsudstyr, flugtveje og mulighed for alarmering. [2]
- Værktøjet: flamme, gnister, varmeledning eller varmluft.
- Materialerne: træ, isolering, støv, tagpap, emballage og andre brændbare produkter.
- Konstruktionen: hulrum, gennemføringer, skjulte lag og metaldele, der kan lede varme.
- Omgivelserne: personer, oplag, drift og områder på den anden side af arbejdsstedet.
- Efterkontrollen: hvor og hvor længe skal der føres kontrol efter afslutning?
Bygningen kan ændre hele risikobilledet
To identiske arbejdsopgaver kan have vidt forskellig brandrisiko afhængigt af bygningen. En ny betonhal og en ældre ejendom med træbjælkelag, skjulte hulrum og historiske konstruktioner skal ikke vurderes ens.
BR18 fremhæver ved byggearbejder blandt andet brændbare byggematerialer, elektriske installationer, varmt arbejde, brandfarlige stoffer og manglende eller udkoblede brandtekniske tiltag som typiske risikoforhold. [3]
Personer, flugtveje og fortsat drift
Risikovurderingen skal også se på mennesker og drift. Er bygningen i brug? Er der gæster, patienter, beboere eller medarbejdere, som ikke kender bygningen? Kan alle flugtveje benyttes? Er der områder, som kun kan nås gennem den berørte zone?
Hvis en bygning er helt eller delvist i brug under byggearbejde, understreger BR18, at den samlede brandsikkerhed ikke må forringes. Midlertidige foranstaltninger kan derfor være nødvendige. [3]
Hvad fungerer – og hvad er sat ud af drift?
Hvis ABA, AVS, AVA, ABV eller andre brandtekniske installationer er påvirket, skal det indgå direkte i risikovurderingen. Et bortfald af automatisk detektion er ikke det samme som et bortfald af sprinklerbeskyttelse, og kompensationen bør derfor heller ikke være identisk.
BR18 beskriver brandvagt eller midlertidigt automatisk brandalarmanlæg som mulige foranstaltninger ved særlige risici og udkobling af ABA. [3]
Risikovurderingen skal omsættes til en brandvagtsinstruks
Hvis brandvagt er valgt som en del af løsningen, bør vurderingen føre til en konkret instruks: antal brandvagter, dækningsområde, faste eller mobile poster, rundering, alarmvej, kontaktperson, slukningsudstyr og regler for overdragelse.
En brandvagt kan ikke kompensere for et stort område, hvis personen ikke realistisk kan opdage og reagere på en hændelse inden for den nødvendige tid. Derfor er bemanding og geografi en del af selve risikovurderingen.
Dokumentér beslutninger – ikke kun observationer
En god risikovurdering bør vise, hvilke risici der er identificeret, hvilke foranstaltninger der er valgt, hvem der har truffet beslutningen, og hvornår forholdene skal vurderes igen. Hvis arbejdsområdet, bemandingen, konstruktionen eller de tekniske anlæg ændrer sig, bør vurderingen opdateres.
Ved varmt arbejde er aftaleblanketten et centralt dokument, fordi den samler roller og sikkerhedsforanstaltninger før arbejdet. [4]
Typiske spørgsmål
Hvem laver risikovurderingen?
Det afhænger af opgaven og ansvarsfordelingen. Ved varmt arbejde fordeler DBI's materiale opgaver mellem bestilleren, den udførende virksomhed, den udførende person og brandvagten. Ved myndighedskrævede løsninger kan den certificerede brandrådgiver, ejer, driftsansvarlige eller myndighed have en central rolle.
Er en brandvagt altid nok som midlertidig løsning?
Nej. Brandvagt er én mulig foranstaltning. Behovet og omfanget skal vurderes ud fra den konkrete risiko og den funktion, der skal kompenseres for.
Skal risikovurderingen opdateres?
Ja, hvis forudsætningerne ændrer sig, bør vurderingen genbesøges. Det kan eksempelvis være ved ændret arbejdsområde, nye materialer eller yderligere anlægssvigt.