Hvad er en brandvagt?

Hvor bruges en brandvagt typisk?

Brandvagter bruges især, når en kendt brandrisiko skal overvåges, eller når en normal brandsikringsforanstaltning midlertidigt er sat ud af funktion. Den konkrete instruks skal derfor tage udgangspunkt i årsagen til vagten.

Hvilken uddannelse skal en brandvagt have?

Det afhænger af opgaven. Der findes ikke ét universelt dansk brandvagtscertifikat, som automatisk er et lovkrav i alle situationer. Ved varmt arbejde, arrangementer og midlertidige kompenserende foranstaltninger er regelgrundlaget forskelligt.

For brandvagt ved varmt arbejde angiver DBI, at brandvagten skal kende de gældende sikkerhedskrav, herunder Brandteknisk Vejledning 10, være trænet i brug af slukningsudstyr og mindst have kompetencer svarende til et 3-timers kursus i elementær brandslukning. DBI oplyser desuden, at deres brandvagtskursus eller et varmt arbejde-kursus er kvalificerende. [1]

DBI's offentlige vejledning fremhæver specifikt kendskab til Brandteknisk Vejledning 10, del 1 og 2 for brandvagten ved varmt arbejde. Det betyder ikke i sig selv, at enhver brandvagt nødvendigvis skal have det samme personlige DBI-certifikat som den udførende håndværker. En kunde, bygherre eller et forsikringsselskab kan dog stille et strengere dokumentationskrav i den konkrete aftale eller police. [2]

DBI-kursus og DBI-certifikat er ikke det samme som en generel myndighedsgodkendelse af alle brandvagter. Hvilken dokumentation der kræves, skal vurderes ud fra den konkrete opgave, aftaleblanketten, forsikringsvilkårene og eventuelle myndighedskrav.

Ved arrangementer er modellen anderledes. Beredskabsstyrelsen oplyser, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvilken uddannelse der er nødvendig for den konkrete brandvagt. Kommunen kan eksempelvis vurdere, om Funktionsuddannelse BRAND eller anden uddannelse er nødvendig ud fra opgavens art og omfang. [3]

Hvad laver brandvagten ved varmt arbejde?

Ved varmt arbejde er brandvagtens hovedopgave at holde fokus på brandrisikoen, mens arbejdet står på, og i perioden efter at flammer, varme eller gnister er ophørt.

DBI beskriver blandt andet, at brandvagten skal kende arbejdets vilkår, have adgang til egnet slukningsmateriel, kende alarmproceduren, sikre mulighed for alarmering, underskrive aftaleblanketten og holde opsyn ved og omkring arbejdsstedet. Vagten skal være i kontakt med de udførende og skal opretholdes, også når arbejdet holder pause. [2]

Det er derfor ikke nok, at der blot befinder sig en person med en gul vest et sted på byggepladsen. Brandvagten skal kende det område, der overvåges, de konkrete risici og den procedure, der skal følges ved tegn på brand.

Hvis forsikringen eller bygherren kræver brandvagt, fremgår brandvagten også som en part på DBI's aftaleblanket for varmt arbejde. Blanketten indeholder blandt andet felt for, hvornår brandvagten afsluttes, og hvilket interval der anvendes til brandrundering. [5]

Må en brandvagt holde pause og forlade sin post?

Hvis brandvagt er et krav på opgaven, må brandvagtsfunktionen ikke forsvinde, fordi den enkelte person holder pause. Ved varmt arbejde skriver DBI direkte, at vagten også skal opretholdes i pauser. Hvis en brandvagt skal afløses, bør den aftalte funktion derfor overtages af en anden kvalificeret person, så arbejdsstedet ikke efterlades uden det krævede opsyn. [1]

Må brandvagten forlade arbejdsstedet under efterkontrollen?

Ikke hvis det betyder, at det område, der skal overvåges, står uden brandopsyn. Ved varmt arbejde angiver DBI mindst 60 minutters opsyn efter arbejdets afslutning og mindst to runderinger med et aftalt interval. Rundering betyder naturligvis, at brandvagten bevæger sig rundt i det relevante kontrolområde; det er selve brandvagtsfunktionen, der ikke må opgives før den aftalte afslutning. [2]

På nogle opgaver aftales eksempelvis et interval på 15 minutter. Det giver fire kontrolrunder på en time. Det er imidlertid ikke et generelt DBI-minimum på fire runderinger; DBI's offentligt tilgængelige vejledning angiver mindst to runderinger med aftalt interval. Hvis aftaleblanketten, kunden eller forsikringsvilkårene fastsætter et strengere interval, er det naturligvis det konkrete krav, der skal følges.

Forsikringsmæssigt bør man også undgå kategoriske antagelser. Både If og Gjensidige beskriver, at manglende overholdelse af sikkerhedskrav ved varmt arbejde kan udløse en forhøjet selvrisiko. Den præcise konsekvens afhænger af policen og skadeforløbet; det er derfor ikke korrekt som en generel regel at sige, at enhver afvigelse automatisk medfører, at hele forsikringsdækningen bortfalder. [6][7]

Må en brandvagt deltage i det udførende varme arbejde?

Ikke samtidig med at personen varetager brandvagtsfunktionen. DBI beskriver brandvagten ved varmt arbejde som en person, der har til opgave at overvåge brandrisiciene under og efter arbejdet. Hvis personen samtidig svejser, skærer, sliber eller arbejder med brænder, kan vedkommende ikke føre det uafbrudte opsyn, som brandvagtsrollen forudsætter. [1]

Det betyder ikke, at brandvagten nødvendigvis skal komme fra en ekstern virksomhed. DBI beskriver, at brandvagten kan være bygningsejer, en ansat hos bygningsejeren eller en person med tilknytning til den udførende virksomhed. Det afgørende er, at vedkommende har de nødvendige kompetencer og faktisk varetager brandvagtsfunktionen, mens vagten er aktiv. [2]

Hvilke regler gælder for en brandvagt?

Der findes ikke én enkelt paragraf, som regulerer alle typer brandvagter. Man skal først identificere hvorfor brandvagten er nødvendig.

Varmt arbejde

Her er DBI Brandteknisk Vejledning 10, aftaleblanketten og det konkrete forsikrings- eller kontraktgrundlag centrale. Bygherre eller forsikring kan kræve brandvagt. [2]

Byggeri og renovering

BR18's vejledning beskriver brandvagter som et muligt midlertidigt eller supplerende brandsikringstiltag under byggearbejde, når normale brandmæssige forhold er påvirket. [4]

Brandtekniske installationer ude af drift

Ved frakobling af eksempelvis ABA kan brandvagt eller et midlertidigt automatisk anlæg være relevant. I en eksisterende bygning, som fortsat er helt eller delvist i brug, skal frakobling af brandtekniske installationer under byggearbejdet aftales med kommunalbestyrelsen. [8]

Særlige arrangementer

Efter Beredskabsstyrelsens vejledning er det kommunalbestyrelsen, der konkret beslutter, om der skal udsættes brandvagt, og i hvilket omfang. [3]

Brandvagt ved byggeri, ombygning og anlægssvigt

På en byggeplads eller under en større renovering kan bygningens normale brandsikkerhed være under forandring. Branddøre kan være midlertidigt fjernet, brandmæssige adskillelser kan være ufuldstændige, og ABA-, AVS-, AVA- eller ABV-funktioner kan være helt eller delvist frakoblet.

BR18's vejledning fremhæver netop, at brandmæssige forhold skal etableres hurtigst muligt, og at der i byggeperioden kan anvendes supplerende tiltag såsom midlertidige tekniske installationer, brandvagter, ekstra slukningsmateriel eller passive foranstaltninger. Hvis bygningen fortsat er helt eller delvist i brug, må den samlede brandsikkerhed ikke forringes. [4]

Ved særlige risici eller total udkobling af et automatisk brandalarmanlæg beskriver BR18, at der bør indsættes brandvagt eller etableres et midlertidigt automatisk brandalarmanlæg. Vejledningen nævner også fast vagt ved centralskabet i relevante situationer. [8]

Her er det derfor den konkrete brandtekniske dokumentation og beslutning, der skal styre brandvagtens instruks. En certificeret brandrådgiver kan have en central rolle i projekteringen og dokumentationen, mens kommunen og i visse situationer redningsberedskabet har myndighedsroller. Bygherre, driftsansvarlig og forsikring kan samtidig stille egne krav.

Hvem må være brandvagt ved et arrangement?

Beredskabsstyrelsen beskriver en særlig myndighedsbaseret brandvagtsfunktion ved blandt andet udstillinger, festivaler, teaterforestillinger og arrangementer i det fri. Her er det kommunalbestyrelsen, der afgør, om brandvagt er nødvendig, og hvor omfattende vagten skal være. [3]

En brandvagt kan ifølge Beredskabsstyrelsen være tilknyttet redningsberedskabet eller det private redningsvæsen. En person ansat hos arrangøren kan også varetage brandvagten, hvis kommunalbestyrelsen bemyndiger vedkommende. Kommunen skal samtidig vurdere, om personens uddannelse er tilstrækkelig til den konkrete opgave.

Det er derfor vigtigt ikke at overføre kravene fra varmt arbejde direkte til arrangementer. En DBI-uddannelse i varmt arbejde kan være relevant brandfaglig kompetence, men kommunens konkrete bemyndigelse og krav til arrangementet er afgørende i denne sammenhæng.

Typiske spørgsmål om brandvagter