En brandvagt er en funktion – ikke én bestemt jobtitel. Derfor kan den person, der lovligt og fagligt kan varetage opgaven, variere fra situation til situation.
Ved varmt arbejde beskriver DBI, at brandvagten eksempelvis kan være bygningsejeren selv, en person ansat af bygningsejeren eller en person fra den udførende side. Det afgørende er, at personen opfylder kompetencekravene og alene varetager brandvagtsfunktionen, mens vagten er aktiv. [1]
Ved særlige arrangementer er modellen en anden. Her oplyser Beredskabsstyrelsen, at kommunalbestyrelsen konkret vurderer både behovet for brandvagt, personens bemyndigelse og den nødvendige uddannelse. [3]
Ved byggearbejde eller midlertidigt svigt i brandtekniske installationer skal brandvagten derimod ses som en del af den konkrete brandsikkerhedsløsning. Her kan instruktionen være fastlagt af den brandtekniske dokumentation, bygherre, driftsansvarlig, certificeret brandrådgiver eller myndighed afhængigt af sagen.
Hvem kan være brandvagt ved varmt arbejde?
Ved varmt arbejde er det ikke personens stillingsbetegnelse, der er afgørende. Det er rollen, kompetencerne og den konkrete aftale.
DBI beskriver, at brandvagten kan være bygningsejer, en medarbejder hos bygningsejeren eller en person fra den udførende side. Samtidig beskrives brandvagten som en person, der alene skal overvåge brandrisici under og efter arbejdet – også i pauser. [1]
Bygningsejer
Bygningsejeren kan selv være brandvagt, hvis vedkommende har de nødvendige kompetencer og kan varetage funktionen uden andre samtidige opgaver, der fjerner fokus fra brandrisikoen.
En medarbejder
En medarbejder hos virksomheden kan udpeges, hvis personen er instrueret, kvalificeret og har den nødvendige tid og myndighed til at udføre brandvagtsopgaven korrekt.
Person fra udførende virksomhed
En person fra den udførende virksomhed kan varetage brandvagtsfunktionen. Personen må dog ikke samtidig stå og svejse, skære, brænde tagpap eller udføre andet varmt arbejde, mens vedkommende er brandvagt.
Ekstern professionel brandvagt
Ved større, langvarige eller dokumentationskrævende opgaver vælges ofte en særskilt brandvagt, så funktionen er adskilt fra produktionen og kan fortsætte gennem pauser og efterkontrol.
Det er desuden bygherre og/eller dennes forsikringsselskab, der kan kræve, at der etableres brandvagt ved varmt arbejde. Den konkrete police, aftale eller arbejdsinstruks kan stille strengere krav end det generelle kompetenceniveau. [2]
Skal en brandvagt have DBI-certifikat?
Ikke som et universelt krav til alle brandvagter. DBI's offentlige information om brandvagt ved varmt arbejde beskriver i stedet et konkret kompetenceniveau.
Brandvagten skal være fortrolig med gældende sikkerhedskrav, herunder Brandteknisk Vejledning 10, del 1 og 2, være trænet i anvendelse af slukningsudstyr og som minimum have kvalifikationer svarende til et 3-timers kursus i elementær brandslukning. DBI oplyser, at et brandvagtskursus eller et varmt arbejde-kursus er kvalificerende. [2]
Det er noget andet end at sige, at alle brandvagter i Danmark skal have præcis det samme personlige DBI-certifikat. Kunden, bygherren eller forsikringsselskabet kan dog stille et specifikt kursus- eller dokumentationskrav, og så skal det naturligvis være opfyldt for den konkrete opgave.
Vigtigt: Certifikatkrav til den person, der udfører varmt arbejde, og kompetencekrav til brandvagten er ikke nødvendigvis identiske. Roller og dokumentation skal derfor kontrolleres særskilt før opstart.
DBI's aftaleblanket for varmt arbejde skal underskrives af de relevante parter, herunder brandvagten, når brandvagt er krævet. Blanketten er samtidig et praktisk sted at fastholde arbejdssted, tidsrum og brandvagtens rolle. [4]
Kan den udførende håndværker også være brandvagt?
En person fra den udførende virksomhed kan godt være udpeget som brandvagt. Det betyder imidlertid ikke, at samme person kan stå med vinkelsliberen eller gasbrænderen og samtidig føre det nødvendige brandopsyn.
DBI beskriver brandvagten som den person, der alene har til opgave at overvåge brandrisici. Brandvagten skal blandt andet holde opsyn ved og omkring arbejdsstedet, være i kontakt med de udførende, kende alarmproceduren og have slukningsmateriel klar. Funktionen skal også opretholdes i pauser. [2]
Hvis en medarbejder normalt udfører varmt arbejde, kan personen derfor godt skifte rolle og være brandvagt på en anden del af opgaven – men ikke udføre de to funktioner samtidig.
Hvem kan være brandvagt ved et arrangement?
Ved arrangementer er det ikke DBI's varmt arbejde-regler, der alene afgør spørgsmålet. Beredskabsstyrelsen beskriver, at brandvagt kan anvendes ved blandt andet udstillinger, festivaler, teaterforestillinger og arrangementer i det fri.
Her er det kommunalbestyrelsen, der konkret vurderer brandvagtens uddannelse og bemyndigelse. Beredskabsstyrelsen oplyser, at en person ansat hos arrangøren kan varetage brandvagten, hvis kommunen bemyndiger personen. Kommunen skal samtidig vurdere, om Funktionsuddannelse BRAND eller en anden uddannelse er nødvendig ud fra opgavens art og omfang. [3]
Beredskabsstyrelsen fremhæver også forskellen mellem en brandvagt ansat hos arrangøren og en brandvagt fra brandvæsenet. En arrangøransat kan have andre arbejdsopgaver under arrangementet, mens en brandvagt fra brandvæsenet alene vil være underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Det er derfor den konkrete kommunale afgørelse, der skal læses – ikke en standardregel hentet fra varmt arbejde.
Hvem kan være brandvagt ved byggearbejde eller anlægssvigt?
På en byggeplads eller i en eksisterende bygning med midlertidigt reduceret brandsikkerhed kan brandvagt indgå som et supplerende eller kompenserende tiltag.
BR18's vejledning om byggepladsen nævner brandvagter som en mulig midlertidig foranstaltning, når brandmæssige forhold endnu ikke er færdigetableret. Ved særlige risici eller frakobling af automatisk brandalarmanlæg kan der eksempelvis indsættes brandvagt eller etableres et midlertidigt automatisk brandalarmanlæg. Hvis brandtekniske installationer i en eksisterende bygning, der fortsat er helt eller delvist i brug, skal udkobles under byggearbejdet, skal dette aftales med kommunalbestyrelsen. [5]
BR18-passagen fastsætter ikke ét generelt kursusnavn, som alle sådanne brandvagter skal have. I disse opgaver er det derfor afgørende, at personen kan udføre den konkrete instruks: overvåge det berørte område, kende alarmeringsvejen, reagere ved brandkendetegn, kontrollere flugtveje eller andre punkter, som følger af den valgte løsning.
Hvis opgaven er etableret efter en brandteknisk vurdering, et påbud eller en DKV-procedure, skal bemanding og kompetencer følge netop dette grundlag. Brandvagten skal ikke selv ændre eller fortolke den projekterede løsning.
Hvem bestemmer, hvem der må være brandvagt?
Det afhænger af, hvor kravet kommer fra.
Forsikring eller bygherre
Ved varmt arbejde kan bygherre eller forsikring kræve brandvagt og stille krav til kursus, dokumentation, efterkontrol eller bemanding. Den konkrete aftale og police skal derfor kontrolleres.
Kommunalbestyrelsen
Ved den myndighedsbaserede brandvagt ved arrangementer vurderer kommunen den nødvendige uddannelse og kan bemyndige en person til opgaven.
Brandteknisk dokumentation
Ved byggeri og anlægssvigt kan kravene følge af brandstrategi, DKV-plan, projektmateriale eller anden brandteknisk dokumentation.
Driftsansvarlig / konkret instruks
Den daglige udførelse skal være oversat til en konkret vagtinstruks: område, rute, interval, alarmprocedure, kontaktpersoner og dokumentation.
Det skal være afklaret, før en person udpeges som brandvagt
Et navn på en vagtplan er ikke nok. Før brandvagten starter, bør det være tydeligt, hvorfor brandvagten er etableret, hvilket område der overvåges, og hvad personen konkret skal gøre.
- Grundlaget: Er kravet fra forsikring, bygherre, kommune, brandrådgiver, DKV-plan eller en intern risikovurdering?
- Kompetencer: Har personen det kursus, den brandslukningstræning og den instruktion, som opgaven kræver?
- Område: Hvilke rum, etager, arbejdssteder eller installationer er omfattet?
- Alarmprocedure: Hvordan alarmeres 112, redningsberedskab, drift og personer i bygningen?
- Slukningsudstyr: Hvilket materiel skal være til rådighed, og er brandvagten trænet i at bruge det?
- Afløsning: Hvordan opretholdes brandvagtsfunktionen ved pause, toiletbesøg eller vagtskifte?
- Dokumentation: Skal der føres logbog, runderinger, kontrolpunkter eller afleveringsrapport?
- Afslutning: Hvem beslutter, hvornår den midlertidige brandvagt kan ophøre?
Typiske spørgsmål om hvem der kan være brandvagt
Hvem kan være brandvagt ved varmt arbejde?
DBI beskriver, at brandvagten eksempelvis kan være bygningsejeren, en medarbejder hos bygningsejeren eller en person fra den udførende side. Personen skal opfylde kompetencekravene og reelt varetage brandvagtsfunktionen, mens vagten er aktiv.
Skal en brandvagt have et DBI-certifikat?
Ikke som et universelt krav til alle brandvagter. Ved varmt arbejde beskriver DBI kompetencekrav: kendskab til BtV10, træning i slukningsudstyr og minimum kompetencer svarende til tre timers elementær brandslukning. Et brandvagtskursus eller varmt arbejde-kursus er kvalificerende. Kunde, bygherre eller forsikring kan kræve mere.
Kan en håndværker være brandvagt?
Ja, en person fra den udførende virksomhed kan udpeges. Personen kan dog ikke samtidig udføre varmt arbejde og føre det krævede brandopsyn. Brandvagtens funktion skal være adskilt, mens vagten er aktiv.
Kan en medarbejder hos arrangøren være brandvagt?
Ja, hvis kommunalbestyrelsen bemyndiger personen i den type arrangementssager, Beredskabsstyrelsen beskriver. Kommunen vurderer også, hvilken uddannelse der er nødvendig.
Er kravene de samme ved varmt arbejde og ABA-/AVS-svigt?
Nej. Varmt arbejde har sit eget sikkerhedsgrundlag, mens brandvagt ved svigt i brandtekniske installationer skal følge den konkrete brandtekniske løsning og instruks for den berørte bygning.
Hvem bestemmer, om der skal være brandvagt?
Ved varmt arbejde kan bygherre eller forsikring kræve brandvagt. Ved særlige arrangementer er det kommunalbestyrelsen, der træffer den konkrete beslutning. Ved byggeri og anlægssvigt kan behovet følge af brandteknisk dokumentation eller myndighedskrav.