Det centrale regelgrundlag er beredskabslovens § 35, stk. 4. Her kan kommunalbestyrelsen bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunen har bemyndiget, skal være til stede som brandvagt, hvis det skønnes nødvendigt. Bestemmelsen nævner blandt andet forsamlingslokaler, udstillinger, festivaler, teater- og cirkusforestillinger samt lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. [1]
Hvornår kan kommunen kræve brandvagt?
Beredskabsstyrelsen beskriver, at kommunen skal træffe beslutningen på baggrund af et sagligt og konkret skøn i det enkelte tilfælde eller ud fra karakteren af tilbagevendende arrangementer. Kommunen har ikke hjemmel til blot at opstille generelle kommunale retningslinjer om, at alle arrangementer af en bestemt type altid skal have brandvagt. [2]
Vurderingen kan blandt andet påvirkes af arrangementets art, publikumsforhold, brandfarlige aktiviteter og de konkrete muligheder for evakuering, redning og slukning. Ved cirkus peger Beredskabsstyrelsen eksempelvis på forhold som brændbare materialer, åben ild eller fyrværkeri, levende dyr, mange personer og muligheder for varsling. [2]
Der findes derfor ikke en universel “150 personer = brandvagt”-regel. Personantal kan være relevant i andre brandregler, men selve brandvagtskravet efter § 35, stk. 4 beror på kommunens konkrete vurdering.
Hvem må være brandvagt ved et arrangement?
En brandvagt kan varetages af en eller flere personer. Beredskabsstyrelsen beskriver, at personen kan være tilknyttet redningsberedskabet eller det private redningsvæsen, og at personen skal være bemyndiget af kommunalbestyrelsen, når der er tale om brandvagt efter beredskabsloven. [2]
En person ansat hos arrangøren kan også varetage brandvagten, hvis kommunen bemyndiger vedkommende. Den formelle rolle er altså ikke knyttet til én bestemt arbejdsgiver – men til kommunens afgørelse, bemyndigelse og vurdering af personens kompetencer.
Ved en myndighedspålagt brandvagt følger der også en formel side med rollen. Beredskabslovens § 35, stk. 4 fastslår, at brandvagten skal være i besiddelse af behørig legitimation. Beredskabsstyrelsen beskriver desuden, at brandvagten kan have behov for adgang til områder, der normalt ikke er offentligt tilgængelige, eksempelvis bag en scene. Rollen er derfor mere end blot synlig tilstedeværelse blandt publikum. [1]
Hvilken uddannelse skal en event-brandvagt have?
Beredskabsstyrelsen fastslår ikke ét kursus, som automatisk gælder i alle situationer. Kommunalbestyrelsen skal konkret vurdere, om brandvagten har den uddannelse, der er nødvendig for opgaven, og om eksempelvis Funktionsuddannelse BRAND eller anden uddannelse er nødvendig. [2]
Det adskiller event-brandvagt fra brandvagt ved varmt arbejde, hvor BtV10, forsikringskrav og elementær brandslukning er centrale. De to roller må ikke blandes sammen som om de har samme uddannelseskrav.
Hvad laver en brandvagt ved events?
Brandvagtens konkrete opgaver følger den bemyndigelse og instruks, der gælder for arrangementet. Rollen kan blandt andet omfatte overvågning af de brandmæssige forhold, opmærksomhed på ændringer i publikums- og arrangementsområdet samt reaktion, hvis en brandrisiko eller hændelse opstår.
Ved større eller komplekse arrangementer bør instruksen kobles til arrangementsplanen og tydeligt beskrive de områder, brandvagten skal kende: udgange, brandveje, særlige risikozoner, brandfarlige aktiviteter, slukningsudstyr og alarmeringsveje. Brandvagten skal ikke selv definere myndighedskravene, men følge den afgørelse og instruks, der er fastsat.
Før åbning bør brandvagten som minimum have en klar instruks og vide, hvem der træffer beslutninger, hvordan der alarmeres, og hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed. Det kan eksempelvis være scene- og backstageområder, madboder med gas, områder med åben ild, telte med mange personer eller adgangsveje for redningsberedskabet. Den præcise liste afhænger af arrangementet og kommunens afgørelse; den bør ikke kopieres ukritisk fra et andet event.
Må en brandvagt have andre opgaver under arrangementet?
Beredskabsstyrelsen beskriver, at en brandvagt, der er ansat hos arrangøren, kan have andre arbejdsopgaver under arrangementet. Samtidig fremhæver styrelsen, at kommunen bør tage højde for dette, fordi personen fortsat er underlagt arrangørens instruktionsbeføjelser. En brandvagt fra brandvæsenet vil derimod ikke samtidigt have andre opgaver. [2]
Det betyder ikke, at enhver kombination af opgaver er hensigtsmæssig. Hvis en ekstra opgave gør det umuligt at opretholde den brandvagtsfunktion, som kommunen har krævet, skal opgavefordelingen afklares med den ansvarlige myndighed eller arrangør.
Privat brandvagt er ikke det samme som automatisk myndighedsgodkendelse
En arrangør kan vælge at bruge en privat brandvagtsleverandør som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Men hvis kommunen specifikt har truffet afgørelse om brandvagt efter beredskabslovens § 35, stk. 4, skal de personer, der udfører den myndighedspålagte funktion, opfylde kommunens krav og være bemyndiget i det omfang bestemmelsen kræver det.
Det er derfor vigtigt at få afklaret, om opgaven er frivillig forebyggende bemanding, et kontraktkrav eller en myndighedspålagt brandvagt. Det kan have betydning for både uddannelse, legitimation og instruktion.
Det er derfor en vigtig kontraktmæssig detalje at få afklaret før bemandingen bestilles, om kommunen allerede har fastsat antal brandvagter, kompetencekrav, mødetid eller særlige opgaver. En privat leverandør kan ikke selv erstatte kommunens bemyndigelse med en intern titel eller et almindeligt vagt-ID. Hvis opgaven derimod er frivillig ekstra brandsikkerhed uden et § 35, stk. 4-påbud, bør dette fremgå tydeligt af opgavebeskrivelsen.
Brandvagten skal kende arrangementets faktiske indretning
BR18 Bilag 11a beskriver arrangementsplanen som et samlet overblik over området med blandt andet scener, telte, salgsområder, parkeringsområder, bygninger og redningsberedskabets adgang. [3]
For brandvagten er planen mest værdifuld, når den svarer til virkeligheden. Flyttes en scene, lukker en udgang, eller placeres en foodtruck i en planlagt brandvej, ændrer det forudsætningerne for vagten.
Typiske spørgsmål
Hvornår skal der være brandvagt til et event?
Hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder det nødvendigt, kan der kræves brandvagt efter beredskabslovens § 35, stk. 4.
Kan arrangørens egen medarbejder være brandvagt?
Ja, hvis kommunalbestyrelsen bemyndiger personen og vurderer, at uddannelsen og forholdene er tilstrækkelige.
Skal event-brandvagten have DBI-certifikat til varmt arbejde?
Ikke som en generel regel. Kommunen vurderer event-brandvagtens nødvendige uddannelse konkret. Varmt arbejde er et andet fagligt regelsæt.
Kan et privat firma levere brandvagten?
En privat aktør kan levere personale, men hvis der er tale om en myndighedspålagt brandvagt efter § 35, stk. 4, skal de konkrete krav og kommunens bemyndigelse være opfyldt.