Den pålidelige partner til professionel brandvagt

Ved fejl, nedbrud eller midlertidig frakobling af ABA- og AVS-anlæg kan der opstå behov for en midlertidig brandvagt. Vi hjælper virksomheder, boligforeninger, institutioner og offentlige bygninger med bemanding, indtil de brandtekniske installationer fungerer normalt igen. Har I fejl på et automatisk brandalarmanlæg, kan en brandvagt indgå som en del af den midlertidige brandsikring.

Når den normale brandsikring er ude af drift

Opgaven afhænger af bygningen, anvendelsen og hvilke dele af anlægget der er udkoblet. Brandvagten kan føre aftalte runderinger, overvåge særligt udsatte områder og reagere efter den instruks, der gælder på stedet. Hvis flere brandtekniske installationer er ude af drift samtidig, bør behovet og dækningsområdet afklares konkret.

BR18's vejledning om byggearbejder beskriver, at der ved total fra- eller udkobling af et automatisk brandalarmanlæg kan være behov for særlige foranstaltninger, og nævner blandt andet brandvagt eller et midlertidigt automatisk brandalarmanlæg. Ved udkoblede detektorer nævnes ligeledes brandvagt eller tilsvarende foranstaltninger.

Den konkrete løsning skal altid afstemmes med de krav og aftaler, der gælder for bygningen og den aktuelle situation.

Kilder & myndighedsvejledning

BR18 – udkobling af automatisk brandalarmanlæg BR18 – generel vejledning om byggearbejder

Varmt arbejde omfatter blandt andet svejsning, skæring, slibning, lodning og tagdækning, hvor flammer, gnister eller kraftig varme kan antænde materialer. Risikoen findes ikke kun lige ved arbejdsstedet; gnister og varme kan bevæge sig til konstruktioner, hulrum og oplag, hvor en begyndende brand kan udvikle sig senere.

Brandvagt og efterkontrol

Ved varmt arbejde kan bygherre eller forsikringsselskab stille krav om brandvagt. F&P's faktaark beskriver, at brandvagten skal være til stede, når det kræves, og at der efter afsluttet varmt arbejde som udgangspunkt skal foretages rundering i mindst én time. DBI's Brandtekniske Vejledning 10 beskriver forhold før, under og efter arbejdet.

Inden opstart bør arbejdsområdet gennemgås, brændbare materialer fjernes eller beskyttes, egnet slukningsudstyr være klar, og forhold omkring ABA-, AVS- og sprinkleranlæg afklares. Aftaleblanketten for varmt arbejde bruges til at tydeliggøre ansvar og de aftalte sikkerhedsforanstaltninger.

Forsikringskrav kan variere. Kontrollér derfor altid virksomhedens police og forsikringsselskabets aktuelle betingelser inden arbejdet starter.

Kilder & vejledninger

F&P / Sikringsguiden – varmt arbejde faktaark DBI – Brandteknisk Vejledning 10, del 1 & 2 DBI – aktuel aftaleblanket til varmt arbejde If – gør varmt arbejde til sikkert arbejde Gjensidige – faktablad om varmt arbejde Tryg – forebyg brand ved varmt arbejde Codan – forebyg skade ved varmt arbejde Retsinformation – fredede bygninger og byggearbejder Arbejdstilsynet – varmt arbejde i eksplosionsfarlige områder

Eksterne links åbner hos den pågældende myndighed, brancheorganisation eller forsikringsudbyder.

Efter varmt arbejde kan varme og gløder gemme sig i konstruktioner, hulrum eller oplag, selv om der ikke er synlige tegn på brand. Termografisk måling kan derfor bruges som et supplement til den almindelige brandvagt og efterkontrol, når der er behov for at undersøge temperaturforskelle og mulig varmeudvikling.

Et ekstra værktøj i efterkontrollen

F&P's faktaark om varmt arbejde beskriver direkte, at et termografikamera kan anvendes til at søge efter varmeudvikling i konstruktioner eller oplag. Det kan være relevant efter eksempelvis svejsning, skæring, slibning og andet varmt arbejde, hvor varme kan påvirke materialer uden at være tydelig med det blotte øje.

Termografi erstatter ikke den almindelige kontrolrundering, men kan indgå sammen med visuel kontrol, dokumentation og den aftalte efterkontrol. Hvis termografisk måling ønskes som en del af brandvagten, skal det oplyses ved bestilling, så det nødvendige udstyr kan medbringes.

Termografisk måling tilbydes som et tillæg og anvendes efter de konkrete forhold på arbejdsstedet.

Kilder & vejledninger

F&P / Sikringsguiden – termografikamera og efterkontrol DBI – Brandteknisk Vejledning 10 Arbejdstilsynet – sikkerhed ved varmt arbejde

Når skoler, sportshaller, foreningslokaler eller andre bygninger bruges til midlertidig overnatning, gælder der særlige brandmæssige krav. Det kan eksempelvis være ved idrætsstævner, camps, turneringer, spejderarrangementer og større foreningsaktiviteter, hvor lokalerne normalt ikke er indrettet til overnatning.

Vågen vagt, flugtveje og varsling

Bygningsreglementets vejledning for midlertidig overnatning beskriver blandt andet krav til varsling, flugtveje, sovepladser og ansvarlige personer. I bygningsafsnit med flere end 150 overnattende personer skal der være en fast, vågen vagt, som foretager kontinuerlige inspektionsrunder. I store rum som idrætshaller kan en fast vågen vagt under de beskrevne forudsætninger også indgå som alternativ til røgalarmer.

Midlertidig overnatning skal meddeles til kommunalbestyrelsen efter BR18. Som udgangspunkt skal meddelelsen være modtaget senest 2 uger før første overnatningsdøgn, og ved flere end 150 personer senest 4 uger før. Det er derfor en god idé at afklare bemanding, flugtveje, varsling og den konkrete brandinstruks i god tid.

Vi leverer brandvagter til skoler, idrætshaller og andre midlertidige overnatningssteder i hele Danmark og kan hjælpe både ved enkelte arrangementer og større stævner med flere overnatningsområder.

Den konkrete bemanding skal altid følge de forhold, der gælder for bygningen, arrangementet og den godkendte løsning for den midlertidige overnatning.

Kilder & myndighedsvejledning

BR18 § 6g – regler for midlertidig overnatning BR18 Bilag 11b – præ-accepterede løsninger

Ved renovering, restaurering og varmt arbejde i fredede og bevaringsværdige bygninger kan konsekvenserne af en brand være særligt alvorlige. Ældre konstruktioner, tørre trædele, skjulte hulrum og uerstattelige kulturhistoriske værdier betyder, at gnister, gløder eller varme kan udvikle sig til en brand, som både kan være vanskelig at opdage og umulig at genskabe efterfølgende.

Glødetid og efterkontrol: mindst 2 timer

F&P's Sikringsguide beskriver, at der efter afsluttet varmt arbejde som udgangspunkt skal foretages rundering i én time. Ved arbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger er runderingsperioden efter arbejdets afslutning 2 timer. Flere forsikringsselskaber beskriver tilsvarende, at brandvagten ved denne type bygninger skal være til stede fra arbejdets start og til mindst 120 minutter efter arbejdets ophør.

Den forlængede glødetid og efterkontrol er vigtig, fordi gløder og varme kan gemme sig i tagkonstruktioner, etageadskillelser, bjælkelag og andre hulrum. Brandvagten kan føre aktivt opsyn under arbejdet, kontrollere risikopunkter og gennemføre dokumenterede runderinger efter afslutning. Termografisk måling kan efter de konkrete forhold bruges som et supplement til den visuelle kontrol, men erstatter ikke den almindelige brandvagt og efterkontrol.

Ved bygningsarbejder på en fredet bygning skal selve projektet også være afstemt med de tilladelser og vilkår, der gælder for fredningen. Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at bygningsarbejder ud over almindelig vedligeholdelse som udgangspunkt kræver tilladelse, før arbejdet påbegyndes. Brandsikkerheden bør derfor tænkes ind allerede i planlægningen af restaureringen eller renoveringen.

Ved fredede og bevaringsværdige bygninger bør den konkrete brandvagt, efterkontrol og dokumentation altid afstemmes med bygherre, forsikringsselskab og de særlige forhold i bygningen. Kravene kan være skærpede i den enkelte sag.

Kilder & vejledninger

F&P / Sikringsguiden – varmt arbejde og 2 timers rundering ved fredede bygninger Codan – brandvagt ved fredede og bevaringsværdige bygninger DBI – Brandteknisk Vejledning 10, del 1 & 2 Slots- og Kulturstyrelsen – bygningsarbejder på fredede bygninger

Eksterne links åbner hos den relevante brancheorganisation, forsikringsudbyder eller myndighed.

Efter en større brand kan risikoen være langt fra væk, selv om den akutte slukningsindsats er afsluttet. Varme, gløder, beskadigede konstruktioner, oplag og tekniske installationer kan fortsat kræve tæt kontrol. I sådanne situationer kan der være behov for en brandvagt efter en brandulykke, som fører målrettet opsyn med de områder og risici, der er udpeget i den konkrete instruks.

Når myndighederne kræver fortsat brandmæssigt opsyn

Vi har tidligere deltaget i opgaver, hvor der efter en brand var krav om fortsat brandvagt og overvågning. Det kan eksempelvis ske, når en virksomhed skal holde et brandskadet område under observation, mens den normale brandsikring endnu ikke er genetableret, eller mens forholdene afklares efter en hændelse.

Det kommunale redningsberedskab kan efter en konkret brandmæssig vurdering stille driftsmæssige eller tekniske krav til en virksomhed eller ejendom. Ved brandsyn kan der også gives påbud om at bringe brandsikkerheden i orden. Det er derfor den relevante kommune og det lokale redningsberedskab, der i den konkrete sag fastlægger, hvilke krav der gælder til overvågningen. Hvis der stilles særlige krav til brandvagtens faglige baggrund, antal vagter, instruktion, dokumentation eller bemyndigelse, er det disse krav, der skal følges.

Komplekse industribrande og flydende metal

Nogle brandulykker kræver et højere niveau af overvågning end en almindelig bygningsbrand. Det gælder blandt andet hændelser i metalindustrien, hvor der kan være varme procesanlæg, aluminium eller andre metaller i finfordelt form, slagge eller flydende metal. Ved processer med smeltet metal kan kontakt med vand i visse situationer medføre en voldsom damp- eller eksplosionsreaktion. Derfor skal slukningsmetode, sikkerhedsafstande og efterfølgende overvågning altid følge redningsberedskabets og virksomhedens konkrete instrukser – brandvagten skal ikke selv improvisere slukningsstrategien.

Efter komplekse industribrande kan opgaven derfor bestå i faste kontrolrunder, observation af temperatur- eller røgudvikling, kontrol af afspærrede områder, alarmering ved ændringer og løbende dokumentation. Ved behov kan opgaven kobles sammen med brandvagt til industri eller akut brandvagt.

Skovbrande, naturbrande og et varmere klima

Brandvagt og efterfølgende overvågning kan også være relevant efter natur- og skovbrande, hvor gløder og varme kan ligge skjult i vegetation, træmateriale og jordlag og give risiko for genantændelse. Behovet og varigheden skal altid fastlægges ud fra den konkrete hændelse og det ansvarlige redningsberedskabs vurdering.

DMI forventer, at stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre fremover vil øge tørke- og brandfaren i Danmark. Beredskabsstyrelsens brandfareindeks tager blandt andet højde for tørhed i vegetation og jordlag, temperatur og vind, fordi disse forhold påvirker både risikoen for, at en naturbrand opstår, og hvor hurtigt den kan sprede sig.

En brandvagt efter en brandulykke erstatter ikke redningsberedskabets indsats. Opgaven begynder først, når den ansvarlige myndighed og kunden har afklaret, at området kan overvåges forsvarligt, og brandvagten har modtaget en klar instruks for opgaven.

Kilder & myndighedsvejledning

Retsinformation – Beredskabsloven, driftsmæssige foranstaltninger og brandsyn Beredskabsstyrelsen – brandsyn, påbud og opfølgning Beredskabsstyrelsen – krav til brandfarlige virksomheder HSE – risici ved smeltet metal og kontakt med vand Beredskabsstyrelsen – Brandfare.dk og risiko for naturbrand DMI / NCKF – Klimastatus 2025: tørke og brandfare

Eksterne links åbner hos den relevante myndighed eller faglige sikkerhedsorganisation.

Ved festivaler, koncerter, byfester, markeder, sportsarrangementer, firmaevents og andre større events kan mange mennesker, midlertidige konstruktioner, sceneudstyr, madboder, gas, generatorer og åben ild være samlet på et begrænset område. En brandvagt til event og arrangementer kan indgå som en praktisk del af den brandmæssige organisation, når arrangøren, myndighederne eller den konkrete sikkerheds- og brandplan kræver ekstra overvågning.

Der er ikke ét generelt krav om brandvagt ved alle events

Kravene afhænger af arrangementets størrelse, indretning, personantal, telte og scener, salgsområder, brug af gas eller åben ild samt de konkrete forhold på pladsen. Bygningsreglementet indeholder særskilte regler for midlertidige udendørsarrangementer og transportable konstruktioner. Afhængigt af arrangementet kan der være krav om meddelelse til kommunen, arrangementsplan, dokumentation eller byggetilladelse.

Det kommunale redningsberedskab kan desuden i særlige tilfælde fastsætte supplerende driftsmæssige vilkår efter beredskabslovens § 35, stk. 3, når det er nødvendigt af hensyn til den samlede brandsikkerhed, og forholdet ikke allerede er reguleret af anden lovgivning. Hvis myndighedens afgørelse, arrangementsplanen eller en godkendt sikkerhedsplan konkret foreskriver brandvagt, er det de fastsatte krav til bemanding, instruktion, placering og eventuelle kvalifikationer, der skal følges.

Telte, scener, boder og redningsberedskabets adgang

Ved udendørs arrangementer skal brandsikkerheden tænkes ind i selve pladsens indretning. Det gælder blandt andet frie udgange og flugtveje, placering af telte og salgsboder, brandslukningsmateriel, gas og andre brandfarlige oplag samt redningsberedskabets mulighed for at komme frem med køretøjer og gennemføre en indsats. En brandvagt kan efter den aftalte instruks kontrollere udpegede risikoområder, holde adgangs- og brandveje fri, føre rundering og reagere hurtigt ved røg, ild eller andre afvigelser.

Brandvagten erstatter ikke arrangørens ansvar, den krævede arrangementsplan eller myndighedernes godkendelser. Opgaven skal i stedet tilpasses de konkrete vilkår, så brandvagten bliver en tydelig del af den samlede beredskabsorganisation.

Sankt Hans, bål og anden åben ild

Sankthansbål er omfattet af reglerne om afbrænding og brug af ild. Kommunalbestyrelsen kan forbyde eller fastsætte særlige vilkår for afbrænding, hvis brandsikkerhedsmæssige forhold taler for det – eksempelvis ved tørke, kraftig vind eller andre særlige forhold. Et lokalt afbrændingsforbud eller andre myndighedsvilkår skal derfor altid respekteres, uanset om der er etableret brandvagt.

Beredskabsstyrelsen oplyste i 2026, at brandvæsenet i de foregående fem år i gennemsnit havde mere end dobbelt så mange 1-1-2-udkald sankthansaften som på en almindelig aften i samme periode, og at størstedelen af udrykningerne var til naturbrande. Ved større Sankt Hans-arrangementer kan en brandvagt derfor være en relevant ekstra sikkerhedsforanstaltning, hvis bålet lovligt må tændes og opgaven er aftalt med arrangøren og eventuelt det lokale redningsberedskab.

Brandvagt til festival, koncert og større publikumsevents

Ved større musikarrangementer, festivaler og byfester kan brandvagten eksempelvis få ansvar for faste kontrolrunder omkring scener, backstageområder, midlertidige køkkener, generatorer, telte eller andre udpegede risikozoner. Opgaven kan også omfatte kontrol af slukningsudstyr, observation af midlertidige installationer, dokumentation og direkte alarmering efter den aftalte instruks.

Vi kan levere brandvagter til både enkeltstående arrangementer og events med flere vagter og længere åbningstider. Har arrangementet særlige vilkår fra kommunen, det lokale redningsberedskab eller andre myndigheder, gennemgår vi dem inden opstart, så bemandingen kan tilrettelægges efter de konkrete krav.

Brandvagt ved events er ikke automatisk et lovkrav ved alle arrangementer. Det konkrete behov og eventuelle myndighedskrav afhænger af arrangementets karakter og skal altid afklares med den relevante kommune, bygningsmyndighed og det kommunale redningsberedskab.

Kilder & myndighedsvejledning

Beredskabsstyrelsen – udendørs arrangementer og beredskabslovens § 35, stk. 3 Beredskabsstyrelsen – vejledning om større udendørs arrangementer BR18 – udendørsarrangementer, telte, salgsområder og transportable konstruktioner BR18 – administrative regler for midlertidige udendørsarrangementer Beredskabsstyrelsen – afbrænding, sankthansbål og åben ild Beredskabsstyrelsen – brandsikkerhed ved sankthansaften 2026

Krav kan variere efter arrangementets indretning og den konkrete myndighedsvurdering. Eksterne links åbner hos den relevante myndighed.